I 1992 opdagede jeg, at man selv kan lave cremer og anden kosmetik - og at det er sjovt, nemt og billigt.
Efterhånden fik jeg lyst til at eksperimentere i stedet for bare at følge andres opskrifter, men jeg manglede viden om hvordan jeg selv kunne "bygge" en opskrift fra bunden.
Denne blog indeholder en lettilgængelig sammenfatning af den viden man behøver for selv at udforme kosmetikopskrifter.
Bloggen indeholder skabeloner til opskrifter på de mest almindelige kosmetiske produkter. Skabelonerne er udformet så det er let at tilsætte de vitaminer, urteudtræk eller andet man ønsker.
Jeg har også lavet en oversigt over hvilken mængde emulgatorer, der skal indgå i en creme eller lotion for at den kan hænge sammen. Oversigten gør det meget nemt at bygge en opskrift på creme eller lotion helt fra bunden.



Silikoner

Silikoner.

Hvad laver de egentlig i kosmetiske produkter?

Silikoner tilsættes kosmetik af flere grunde. Dels er nogle silikoner beregnet på at hjælpe et virksomt stof med at trænge igennem overhuden, hvorfra det kan optages. Her fungerer silikonen altså som et hjælpestof og fordamper.
Nogle silikoner er beregnet på at danne en film på huden, der fx skal hindre væsketab/fordampning fra huden og derved hindre eller afhjælpe tør hud.   
Silikoner tilsættes også for at stabilisere emulsioner og hjælpe med at emulgere produktet. Det er populært fordi silikoner ikke virker klistrede på huden, som mange emulgatorer.
Silikoner giver cremer og lotions en lækker konsistens, der ikke virker fedtet eller klistret. Man kan endda komme ud for at kosmetikproducenter vælger at lade silikone indgå i et produkt i stedet for paraffin, netop pga konsistensen og fordi paraffin i de senere år har tabt noget popularitet.

De mest forekommende silikoner på det danske marked er dimethicone og cyclometicone.

Andre betegnelser på silikoner kan være;  polydimethylsiloxane (PDMS), cetyl dimethicone,
cyclopentasiloxane og silicone oil

Vegetal

Vegetal

Vegetal er en blanding af cetylalkohol og stearylalkohol. Hvor cetylalkohol har en emulgerende effekt, der dog er afhængig af et højt fedtindhold i en emulsion. Cetylalkohol er fremstillet af varme- og trykbehandlet palmitinsyre, der er en mættet fedt af enten vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stearylalkohol er fremstillet af stearinsyre og kan også være af både vegetabilsk og animalsk oprindelse.


Vegetal kan også hedde; cetearyl glucoside, cetearyl glycoside
Inci; Cetearyl glucoside

Cetylalkohol kan også hedde; cetylalkohol, cetanol, etal, hexadecylalkohol, hexadekanol-(1), 1-hexadekanol, n-hexadecylalkohol, C16/ lanette 16
Inci; Cetyl alcohol

Stearylalkohol kan også hedde; stearic alcohol, sterol, 1-octadecanol, octadecyl alcohol, octadecan-1-ol, 1-oktadekanol, n-oktadekanol, oktadecylalkohol.
Inci; Stearyl alcohol

Skal blandes i olie/fedtdelen i cremer, lotions mv.

Ve-fedt

VE-fedt

VE fedt er resultatet af en forbindelse, kaldet esterificering, mellem en eller to organiske fedtsyrer og alkohol. Fedtsyren kan være vegetabilsk eller animalsk. Stammer fedtsyren fra stearin kaldes produktet glycerylstearat. Hvis fedtsyren kommer fra palmeolie kaldes produktet glycerylpalmitat. Førstnævnte er langt den mest udbredte.

VE fedt kan også hedde; glycerylstearat, glycerolstearat, glycerinstearat, glycerylmonostearat, glycerolmonostearat, glycerinmonostearat, mono- og diglycerider fra stearinsyre.
Inci; Glycerylstearat (glycerylpalmitat)

Skal blandes i olie/fedtdelen i cremer, lotions mv.

Mf-fedt

Mf-fedt

MF fedt er et derivat fremstillet på basis af stearinsyre, der er behandlet med mælkesyre. MF fedt kan derfor ikke rigtig kaldes et naturligt produkt, men er heller ikke fremstillet på basis af uorganiske forbindelser, som en del peg-baserede emulgatorer er.

MF fedt kan også hedde; natriumstearoyllaktylat, natriunstearoyl-2-laktylat, sodium stearoyl lactylate, sodium stearoyl-2-lactylate, sodium-2-stearoyllactate, sodim 2-stearoyllactylate.

Inci; Sodium stearoyl lactylate

Skal blandes i den vandet i cremer, lotions mv.

Emulgering

Emulgering.

Som regel dækker betegnelserne creme og lotion over produkter, der består af olie og vand.  For at få olie og vand til at hænge sammen, skal der bruges en eller flere emulgatorer.
Der fås flere forskellige produkter til emulgering af cremer og lotions. I Danmark forhandler Urtegaarden.dk ingredienser til fremstilling af kosmetik, herunder emulgatorerne mf-fedt, ve-fedt og vegetal. Alle produkter, der er nemme at bruge.

Nordamerikanske, engelske og ældre skandinaviske cremeopskrifter indeholder ofte andre ingredienser, der kan emulgere, fx bivoks, boraks, potaske eller stearin. De kan næsten alle bruges, men det gælder for både bivoks-, potaske- og stearinemulsioner, at cremen ofte bliver meget fed og får en klistret konsistens, som gør den svær at smøre på i et jævnt lag.
Boraks kan skade forplantningsevnen og Miljøstyrelsen anbefaler, at boraks ikke bruges i cremer til børn. Videre kan man spørge hvorfor det skal bruges overhovedet, når der findes andre og bedre løsninger.

Mf- fedt og ve-fedt
Mf-fedt og ve-fedt, bruges sammen, da ve-fedt understøtter og stabiliserer mf-fedts emulgerende virkning. Mf-fedt og ve-fedt kan bruges til både fede og tynde cremer og lotions. Mf-fedt tilsættes cremens eller lotionens vanddel og ve-fedt tilsættes fedtdelen. De fleste opskrifter her bruger mf- og ve-fedt som emulgatorer.

Tabellens fedtprocenter refererer til fylde, dvs. ml og ikke gr. Det fedt emulgatorerne tilfører cremen eller lotionen er ikke medregnet.

Creme/lotion indeholder:

5-10 % fedt

10-20 % fedt

20-30 % fedt

30-35 % fedt
Ve-fedt
0,5-2,5 %

3 %
4-5 %
5-6 %
Mf-fedt
3-4 %

4,5-5 %

6-7 %

7,5 %


Man kan også som tommelfingerregel gå ud fra, at hvis man skal regner i gram i stedet for vægtfylde, skal man bruge ca. dobbelt så meget mf-fedt som ve-fedt.

Vegetal
En emulgator, der kan fungere alene og i øvrigt kan emulgere lotions, der skal have en meget tynd, ”mælkeagtig” konsistens. Mf- og ve-fedt kan ikke bruges som emulgatorer ved fremstilling af helt tynde emulsioner. Vegetal tilsættes cremens eller lotionens fedtdel og kan emulgere lotions med ned til 1- 2 % fedt. Her skal dog bruges 8-9 % vegetal.

Creme

Creme.

20 ml olie.
4 ml ve-fedt.
2 ml fast fedtstof.
1 ml e vitamin.

75 ml demineraliseret vand.
5 ml glycerin.
0,5 ml paraben eller 1 ml natriumbenzoat.

Olie- og vanddelen opvarmes til ca. 75 C o, hvorefter oliedelen forsigtigt hældes i vanddelen. Der røres til lotionen er blevet ca. 25 C o og evt. virkestofferne kan irøres.

Cremen hældes på glas.

Let creme

Skabelon let sommeransigtscreme.

Ca. 140 ml.

10 ml olie.
3,5 ml ve-fedt
1 ml sheasmør
2,5 ml cetylalkohol eller lanettevoks
1 ml e vitamin

100 ml demineraliseret vand
10 ml aloe vera
4 ml mf-fedt
5 ml glycerin
0,7 ml paraben eller 1,5 ml natriumbenzoat

Olie- og vanddelen opvarmes til ca. 75 C o, hvorefter oliedelen forsigtigt hældes i vanddelen. Der røres til lotionen er blevet ca. 25 C o og evt. virkestofferne kan irøres.

Cremen hældes på glas.