I 1992 opdagede jeg, at man selv kan lave cremer og anden kosmetik - og at det er sjovt, nemt og billigt.
Efterhånden fik jeg lyst til at eksperimentere i stedet for bare at følge andres opskrifter, men jeg manglede viden om hvordan jeg selv kunne "bygge" en opskrift fra bunden.
Denne blog indeholder en lettilgængelig sammenfatning af den viden man behøver for selv at udforme kosmetikopskrifter.
Bloggen indeholder skabeloner til opskrifter på de mest almindelige kosmetiske produkter. Skabelonerne er udformet så det er let at tilsætte de vitaminer, urteudtræk eller andet man ønsker.
Jeg har også lavet en oversigt over hvilken mængde emulgatorer, der skal indgå i en creme eller lotion for at den kan hænge sammen. Oversigten gør det meget nemt at bygge en opskrift på creme eller lotion helt fra bunden.



Silikoner

Silikoner.

Hvad laver de egentlig i kosmetiske produkter?

Silikoner tilsættes kosmetik af flere grunde. Dels er nogle silikoner beregnet på at hjælpe et virksomt stof med at trænge igennem overhuden, hvorfra det kan optages. Her fungerer silikonen altså som et hjælpestof og fordamper.
Nogle silikoner er beregnet på at danne en film på huden, der fx skal hindre væsketab/fordampning fra huden og derved hindre eller afhjælpe tør hud.   
Silikoner tilsættes også for at stabilisere emulsioner og hjælpe med at emulgere produktet. Det er populært fordi silikoner ikke virker klistrede på huden, som mange emulgatorer.
Silikoner giver cremer og lotions en lækker konsistens, der ikke virker fedtet eller klistret. Man kan endda komme ud for at kosmetikproducenter vælger at lade silikone indgå i et produkt i stedet for paraffin, netop pga konsistensen og fordi paraffin i de senere år har tabt noget popularitet.

De mest forekommende silikoner på det danske marked er dimethicone og cyclometicone.

Andre betegnelser på silikoner kan være;  polydimethylsiloxane (PDMS), cetyl dimethicone,
cyclopentasiloxane og silicone oil

Vegetal

Vegetal

Vegetal er en blanding af cetylalkohol og stearylalkohol. Hvor cetylalkohol har en emulgerende effekt, der dog er afhængig af et højt fedtindhold i en emulsion. Cetylalkohol er fremstillet af varme- og trykbehandlet palmitinsyre, der er en mættet fedt af enten vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stearylalkohol er fremstillet af stearinsyre og kan også være af både vegetabilsk og animalsk oprindelse.


Vegetal kan også hedde; cetearyl glucoside, cetearyl glycoside
Inci; Cetearyl glucoside

Cetylalkohol kan også hedde; cetylalkohol, cetanol, etal, hexadecylalkohol, hexadekanol-(1), 1-hexadekanol, n-hexadecylalkohol, C16/ lanette 16
Inci; Cetyl alcohol

Stearylalkohol kan også hedde; stearic alcohol, sterol, 1-octadecanol, octadecyl alcohol, octadecan-1-ol, 1-oktadekanol, n-oktadekanol, oktadecylalkohol.
Inci; Stearyl alcohol

Skal blandes i olie/fedtdelen i cremer, lotions mv.

Ve-fedt

VE-fedt

VE fedt er resultatet af en forbindelse, kaldet esterificering, mellem en eller to organiske fedtsyrer og alkohol. Fedtsyren kan være vegetabilsk eller animalsk. Stammer fedtsyren fra stearin kaldes produktet glycerylstearat. Hvis fedtsyren kommer fra palmeolie kaldes produktet glycerylpalmitat. Førstnævnte er langt den mest udbredte.

VE fedt kan også hedde; glycerylstearat, glycerolstearat, glycerinstearat, glycerylmonostearat, glycerolmonostearat, glycerinmonostearat, mono- og diglycerider fra stearinsyre.
Inci; Glycerylstearat (glycerylpalmitat)

Skal blandes i olie/fedtdelen i cremer, lotions mv.

Mf-fedt

Mf-fedt

MF fedt er et derivat fremstillet på basis af stearinsyre, der er behandlet med mælkesyre. MF fedt kan derfor ikke rigtig kaldes et naturligt produkt, men er heller ikke fremstillet på basis af uorganiske forbindelser, som en del peg-baserede emulgatorer er.

MF fedt kan også hedde; natriumstearoyllaktylat, natriunstearoyl-2-laktylat, sodium stearoyl lactylate, sodium stearoyl-2-lactylate, sodium-2-stearoyllactate, sodim 2-stearoyllactylate.

Inci; Sodium stearoyl lactylate

Skal blandes i den vandet i cremer, lotions mv.

Emulgering

Emulgering.

Som regel dækker betegnelserne creme og lotion over produkter, der består af olie og vand.  For at få olie og vand til at hænge sammen, skal der bruges en eller flere emulgatorer.
Der fås flere forskellige produkter til emulgering af cremer og lotions. I Danmark forhandler Urtegaarden.dk ingredienser til fremstilling af kosmetik, herunder emulgatorerne mf-fedt, ve-fedt og vegetal. Alle produkter, der er nemme at bruge.

Nordamerikanske, engelske og ældre skandinaviske cremeopskrifter indeholder ofte andre ingredienser, der kan emulgere, fx bivoks, boraks, potaske eller stearin. De kan næsten alle bruges, men det gælder for både bivoks-, potaske- og stearinemulsioner, at cremen ofte bliver meget fed og får en klistret konsistens, som gør den svær at smøre på i et jævnt lag.
Boraks kan skade forplantningsevnen og Miljøstyrelsen anbefaler, at boraks ikke bruges i cremer til børn. Videre kan man spørge hvorfor det skal bruges overhovedet, når der findes andre og bedre løsninger.

Mf- fedt og ve-fedt
Mf-fedt og ve-fedt, bruges sammen, da ve-fedt understøtter og stabiliserer mf-fedts emulgerende virkning. Mf-fedt og ve-fedt kan bruges til både fede og tynde cremer og lotions. Mf-fedt tilsættes cremens eller lotionens vanddel og ve-fedt tilsættes fedtdelen. De fleste opskrifter her bruger mf- og ve-fedt som emulgatorer.

Tabellens fedtprocenter refererer til fylde, dvs. ml og ikke gr. Det fedt emulgatorerne tilfører cremen eller lotionen er ikke medregnet.

Creme/lotion indeholder:

5-10 % fedt

10-20 % fedt

20-30 % fedt

30-35 % fedt
Ve-fedt
0,5-2,5 %

3 %
4-5 %
5-6 %
Mf-fedt
3-4 %

4,5-5 %

6-7 %

7,5 %


Man kan også som tommelfingerregel gå ud fra, at hvis man skal regner i gram i stedet for vægtfylde, skal man bruge ca. dobbelt så meget mf-fedt som ve-fedt.

Vegetal
En emulgator, der kan fungere alene og i øvrigt kan emulgere lotions, der skal have en meget tynd, ”mælkeagtig” konsistens. Mf- og ve-fedt kan ikke bruges som emulgatorer ved fremstilling af helt tynde emulsioner. Vegetal tilsættes cremens eller lotionens fedtdel og kan emulgere lotions med ned til 1- 2 % fedt. Her skal dog bruges 8-9 % vegetal.

Creme

Creme.

20 ml olie.
4 ml ve-fedt.
2 ml fast fedtstof.
1 ml e vitamin.

75 ml demineraliseret vand.
5 ml glycerin.
0,5 ml paraben eller 1 ml natriumbenzoat.

Olie- og vanddelen opvarmes til ca. 75 C o, hvorefter oliedelen forsigtigt hældes i vanddelen. Der røres til lotionen er blevet ca. 25 C o og evt. virkestofferne kan irøres.

Cremen hældes på glas.

Let creme

Skabelon let sommeransigtscreme.

Ca. 140 ml.

10 ml olie.
3,5 ml ve-fedt
1 ml sheasmør
2,5 ml cetylalkohol eller lanettevoks
1 ml e vitamin

100 ml demineraliseret vand
10 ml aloe vera
4 ml mf-fedt
5 ml glycerin
0,7 ml paraben eller 1,5 ml natriumbenzoat

Olie- og vanddelen opvarmes til ca. 75 C o, hvorefter oliedelen forsigtigt hældes i vanddelen. Der røres til lotionen er blevet ca. 25 C o og evt. virkestofferne kan irøres.

Cremen hældes på glas.


Lotion m. 10% olie

Skabelon lotion/mælk med 10 % olie.


Denne lotion er meget tynd og minder derfor om mælk.

10 ml olie
0,5 ml ve-fedt
1 ml e vitamin


80 ml demineraliseret vand
3 ml mf-fedt
5 ml glycerin
1 ml natriumbenzoat

Olie- og vanddelen opvarmes til ca. 75 C o, hvorefter oliedelen forsigtigt hældes i vanddelen. Der røres til lotionen er blevet ca. 25 C o og evt. virkestofferne kan irøres.

Lotionen hældes på flaske eller glas.

Kropskrub

Kropsskrub

Den enkleste kropspeeling er, at massere fugtet hud med sukker eller salt. En blanding af sukker og olie eller salt og olie gør selve massagen lettere. Det gør også huden blødere og mindsker efterfølgende udtørring.
Som beskrevet under ansigtspeeling er det også muligt at bruge andre materialer. Husk at være opmærksom på at salt kan være meget hårdt ved huden og du derfor skal være forsigtig med brugen af saltskrub, indtil du har prøvet det nogle gange.

Ansigtsskrub

Skabelon ansigtsskrub

Den mest simple metode er at gøre ansigtet vådt, drysse lidt sukker på fingerspidserne og derefter massere ansigtet. Denne metode kan være hård for ansigtshuden, hvis man ikke er meget forsigtig. Man bør derfor prøve sig frem, startende med en blid massage, for at finde det ”tryk”, der er passende for ens hud. Sukkeret er nemt at skylle af huden efter endt behandling.

En anden enkel metode er, at blande lidt olie og sukker til det har en lind konsistens. Blandingen masseres på fugtet ansigtshud. Det må tilrådes også her, at være forsigtig de første gange.
Olien gør, at det kan være nødvendigt med en smule mild sæbe eller skin tonic, for at rense huden helt, når peelingen er færdig, da olien gør skrubben svær at skylle af huden.

Malede mandler, havregryn, kokosmel og lign. kan også bruges og bliver tit anbefalet andre steder, men sukker er det letteste at arbejde med.

Ikke-emulgeret creme/ lotion

Skabelon ikke-emulgeret creme/ lotion.

Hvis du helt vil undgå emulgatorer, eller vil holde dine hudplejeprodukter så simple som muligt, kan du vælge, at lave en creme eller lotion uden emulgatorer. Den består, som alle andre cremer og lotions, af en vand- og en oliedel, men i stedet for at blande de to dele med en emulgator, rystes produktet før og under brug, hvilket er nok til at skabe en meget midlertidig, og grov, ”emulgering” af vand- og oliedelen.
 
 Denne type ”creme” meget hurtig og nem at lave, da den hverken skal opvarmes til en bestemt temperatur eller røres sammen. Metoden udelukker selvsagt brug af faste olier og fedtstoffer.  


Med olieindhold som lotion.
10-15 ml olie.
85-90 ml demineraliseret vand.
Evt.1-2 ml e-vitamin.

Med olieindhold som creme.
25-30 ml. olie.
65-70 ml. vand.
Evt. 1-2 ml e vitamin.

Virkestoffer i mængde der passer portionens størrelse.

Hældes på flaske. Rystes før og under brug.
Det er også muligt at hælde en ikke-emulgeret creme eller lotion på en sprayflaske, men det er meget svært at ryste flasken nok til at der kommer en passende mængde olie med ud.

Virkestoffer, der er opløselige i vand tilsættes vanddelen og virkestoffer, der er opløselige i olie tilsættes oliedelen før de to dele hældes sammen. E vitamin bør tilsættes oliedelen, da det udsætter harskning af olien.
Evt. 2-5 dråber æteriske olie som duftgiver. Husk at æteriske olier også er virkestoffer, samt at mange citrusolier er fotosensibiliserende, dvs. øger hudens reaktion på sollys.

Oliedelen vil lægge sig over vanddelen og modvirke at vanddelen er i kontakt med luften. Holdbar ca. 2 måneder.
Husk, at bruges der ukonserveret urteudtræk i vanddelen nedsætter det holdbarheden til 2-3 dage i køleskab.

Toner

Toner

Balancerende toner.

10 ml. æblecidereddike.
90 ml. demineraliseret vand.

Vanddelen kan udskiftes helt eller delvist med urteudtræk.
Der kan tilsættes 1-2 dr. æterisk olie.

Meget nem toner; saft fra vandmelon.

Fugt/bodyspray.

Skabelon fugt/bodyspray.

Kan evt. laves med udgangspunkt i en aromatisk vand.

95 ml demineraliseret vand.
5 ml glycerin, da det binder fugt i huden. Kan tilsættes i op til 10 ml., men så kan bodysprayen godt føles klistret.
Andet fugtgivende virkestof i mængde, der passer til portionens størrelse.

Ønskes ekstra duft, kan der tilsættes op til 5 dråber æterisk olie eller hjemmeblandet parfume. Æteriske olier virker alle hudstimulerende.
Husk, at citrusolier, herunder bergamot, er fotosensibiliserende, dvs. at de forstærker solens virkning på din hud, så risikoen for at du bliver skoldet øges. Vær især opmærksom, hvis din hud er meget følsom eller lys.

Denne opskrift er en let og opfriskende fugtgiver. Sprayes på krop og ansigt efter bad eller rens.

92 ml demineraliseret vand
5 ml glycerin
3 ml nff, for ekstra fugt
Evt. 1 dr. æterisk olie

Begge opskrifter kan også bare opbevares i en flaske og fordeles på huden med hænderne

Ansigts- /opfriskende vand.

Skabelon aromatisk vand, urteudtræk eller ansigts- /opfriskende vand.


2-3 tsk. tørrede blomster eller blade overhældes med 1dl. kogende demineraliseret vand og trækker 10 min. under låg. Holdbart i køleskab 2-3 dage.

2-3 tsk. rødder koges i 1dl. demineraliseret vand i 10 min. Holdbart 2-3 dage i køleskab.

1-2 dråber æterisk olie tilsættes demineraliseret vand. Mister friskhed og duft over en periode, men mugner ikke.

"At røre en creme"


For at opnå det bedste resultat ved fremstilling af en creme eller lotion, er det en god ide at følge nedenstående fremgangsmåde.

De redskaber, der bruges til fremstilling af kosmetik bør være af glas eller rustfrit stål. Aluminiumsgryder bør aldrig komme i kontakt med cremer, urteudtræk og lign., da de kan afgive giftige stoffer til indhold med lav pH. Nogle ingredienser og urteafkog kan have en lav pH værdi.

Sørg for at redskaber, der kommer i kontakt med ingredienser er sterile. Skold eller skyl redskaber med atamonvand.

Alle cremer og de fleste lotions består af en vand- og en oliedel. Ingredienserne der skal i produktet måles op hver for sig, dvs. vand og vandopløselige ingredienser for sig og olie, voks og fedtopløselige ingredienser for sig.

  • Vand
  • Mf-fedt                   
  • Glycerin
  • Natriumbenzoat eller paraben

og

  • Olie
  • Ve-fedt
  • Evt. fast fedtstof eller olie
  • (E vitamin, udsætter oliers harskning)

Vanddelen og oliedelen varmes hver for sig op til ca. 75 0C. Det er vigtigt, at alle ingredienser er helt opløste og oliedelen er blevet ”klar”.

Som tommelfingerregel kan man sige, at er oliedelen mindst, skal den hældes i vanddelen og er vandelen mindst skal den hældes i oliedelen. Den mindste del hældes i den største i en tynd stråle, under jævn omrøring med et piskeris.
Omrøringen har betydning for om olie og vand emulgerer som de skal og ikke skiller igen ved afkøling. Ved fremstilling af en større mængde creme, kan den røres med en stavblender.

Der røres i jævnt tempo til cremen er blevet ca. 25 0C eller føles lidt køligere end huden. Her kan æteriske olier og andre virkestoffer, der ikke tåler opvarmning, tilsættes.

Når cremen eller lotionen er helt kold, kan den hældes på glas eller flaske alt efter konsistens.