I 1992 opdagede jeg, at man selv kan lave cremer og anden kosmetik - og at det er sjovt, nemt og billigt.
Efterhånden fik jeg lyst til at eksperimentere i stedet for bare at følge andres opskrifter, men jeg manglede viden om hvordan jeg selv kunne "bygge" en opskrift fra bunden.
Denne blog indeholder en lettilgængelig sammenfatning af den viden man behøver for selv at udforme kosmetikopskrifter.
Bloggen indeholder skabeloner til opskrifter på de mest almindelige kosmetiske produkter. Skabelonerne er udformet så det er let at tilsætte de vitaminer, urteudtræk eller andet man ønsker.
Jeg har også lavet en oversigt over hvilken mængde emulgatorer, der skal indgå i en creme eller lotion for at den kan hænge sammen. Oversigten gør det meget nemt at bygge en opskrift på creme eller lotion helt fra bunden.



Silikoner

Silikoner.

Hvad laver de egentlig i kosmetiske produkter?

Silikoner tilsættes kosmetik af flere grunde. Dels er nogle silikoner beregnet på at hjælpe et virksomt stof med at trænge igennem overhuden, hvorfra det kan optages. Her fungerer silikonen altså som et hjælpestof og fordamper.
Nogle silikoner er beregnet på at danne en film på huden, der fx skal hindre væsketab/fordampning fra huden og derved hindre eller afhjælpe tør hud.   
Silikoner tilsættes også for at stabilisere emulsioner og hjælpe med at emulgere produktet. Det er populært fordi silikoner ikke virker klistrede på huden, som mange emulgatorer.
Silikoner giver cremer og lotions en lækker konsistens, der ikke virker fedtet eller klistret. Man kan endda komme ud for at kosmetikproducenter vælger at lade silikone indgå i et produkt i stedet for paraffin, netop pga konsistensen og fordi paraffin i de senere år har tabt noget popularitet.

De mest forekommende silikoner på det danske marked er dimethicone og cyclometicone.

Andre betegnelser på silikoner kan være;  polydimethylsiloxane (PDMS), cetyl dimethicone,
cyclopentasiloxane og silicone oil