I 1992 opdagede jeg, at man selv kan lave cremer og anden kosmetik - og at det er sjovt, nemt og billigt.
Efterhånden fik jeg lyst til at eksperimentere i stedet for bare at følge andres opskrifter, men jeg manglede viden om hvordan jeg selv kunne "bygge" en opskrift fra bunden.
Denne blog indeholder en lettilgængelig sammenfatning af den viden man behøver for selv at udforme kosmetikopskrifter.
Bloggen indeholder skabeloner til opskrifter på de mest almindelige kosmetiske produkter. Skabelonerne er udformet så det er let at tilsætte de vitaminer, urteudtræk eller andet man ønsker.
Jeg har også lavet en oversigt over hvilken mængde emulgatorer, der skal indgå i en creme eller lotion for at den kan hænge sammen. Oversigten gør det meget nemt at bygge en opskrift på creme eller lotion helt fra bunden.



Ve-fedt

VE-fedt

VE fedt er resultatet af en forbindelse, kaldet esterificering, mellem en eller to organiske fedtsyrer og alkohol. Fedtsyren kan være vegetabilsk eller animalsk. Stammer fedtsyren fra stearin kaldes produktet glycerylstearat. Hvis fedtsyren kommer fra palmeolie kaldes produktet glycerylpalmitat. Førstnævnte er langt den mest udbredte.

VE fedt kan også hedde; glycerylstearat, glycerolstearat, glycerinstearat, glycerylmonostearat, glycerolmonostearat, glycerinmonostearat, mono- og diglycerider fra stearinsyre.
Inci; Glycerylstearat (glycerylpalmitat)

Skal blandes i olie/fedtdelen i cremer, lotions mv.